Norsk lundehund er en ældgammel hunderace som blev brugt til jagt på søfugle over store dele af Norges kyst.

Vi ved ikke med sikkerhed hvor gammel den er, men vi har beskrivelser af lundefangst med hunde, som er over 400 år gamle.  Lundehunden har været et vigtigt led i næringsvejen langs Norges kyst. Hunden jagede ved at gå ind til rederne i de trange bjerggange og i klippe/stendyngerne for at hente levende fugleunger ud.

Kødet på lundefuglene blev brugt til menneskeføde, mens fjer og dun blev brugt til sengetøj eller eksporteret oversøs. Fra 1850'erne gik man over til at fange lundefugle med net og det store behov for lundehundene forsvandt. 

Den første lundehund kom til Danmark i 1976, det havde ikke været tilladt at eksportere før racen i sit hjemland var oppe på 200 hunde.  I dag er der knapt. 100 lundehunde i Danmark.  På verdensplan er der ca. 1500 lundehunde - primært i de nordiske lande, men også i Holland, Tyskland og USA.

Lundehunden er en god familiehund og agilityhund.  Den er selvstændig og har sin egen mening om hvad den vil og ikke vil.  Den vil helst vide hvor hele familien er, den er meget lydhør og nysgerrig, den kræver megen kærlighed og stor opmærksomhed. Får den det, får man også en meget hengiven, kærlig og glad lille hund.

logofodmikro2.GIF (948 bytes) Raceportræt  dansk version     logofodmikro2.GIF (948 bytes) Raceportræt norsk version

logofodmikro2.GIF (948 bytes) Racestandard                     logofodmikro2.GIF (948 bytes) Racestandard- FCI Engelsk

logofodmikro2.GIF (948 bytes) Sundhedstilstand               logofodmikro2.GIF (948 bytes) Ægindsamling på Flyveplads

logofodmikro2.GIF (948 bytes) Lundehunden i Europa     logofodmikro2.GIF (948 bytes) Special Anatomi

      

11. december 2016